Lækkert tøj til kvinder fra Freequent

Er du træt af din garderobe, og virker dit tøj trist og umoderne? Så skal dit tøjskab da have en opgradering med lækre, nye styles.

Opdater din garderobe med bluser, bukser, striktrøjer og kjoler, der kan bruges i flere sæsoner, og som passer til resten af dit tøj. Du kan også vælge nogle spændende og lidt mere vovede stykker tøj, som kan pifte et outfit op og tilsætte et helt nyt udtryk til resten af din garderobe.

Du kan f.eks. finde en masse lækre styles fra tøjmærket Freequent, som med garanti vil være fede tilføjelser til din garderobe.

Mærket laver lækkert modetøj til kvinder med en stil, der er klassisk, kvindelig og nutidig.

Kvindeligt tøj med rå og moderne twists

Freequent fokuserer på lækre materialer, som gør, at tøjet er skønt at have på, samtidig med at det er nemt at vedligeholde.

Mærket er blandt andet kendt for deres bukser, som har god pasform til alle kropstyper og er lavet i høj kvalitet. Mærket designer både pænere bukser i habitsnit som deres Ruperta model samt rå, detaljerede bukser som Aida modellen.

Freequent tilbyder også feminine cardigans i et hav af farver med flotte detaljer. Under denne kategori finder du for eksempel Earric eller Clauty modellerne, som begge to har fokus på detaljerne i form af smukke fald og fine snoninger.

Der er altså gode muligheder for at finde flotte styles, der både kan fungere som basistøj og samtidig opdatere din garderobe, fordi Freequent tilbyder unikt tøj, hvor der er fokus på detaljerne.

De fedeste styles fra Freequent

Freequents udvalg er stort, og du finder derfor både bukser, blazere, cardigans, bluser, skjorter, striktrøjer og kapper. Udvalgte styles forhandles flere steder, og du finder her vores favoritter.

Lery blondebluse

Freequent har designet den fineste blonde bluse, som både kan bruges til hverdag og fest. Blusen har høj hals og er lavet i blød blonde, som både kan fås i off white og brun. Blusen kommer desuden med et lag blødt jersey, så din torso er dækket, mens dine arme kan ses gennem den gennemsigtige blonde. Her er der altså fokus på detaljerne og den kvindelige, romantiske stil.

Aida bukser

Aida er Freequents buksemodel, som har fede detaljer og et råt look. Bukserne er slim fit og har to almindelige lommer samt fire snydelommer med dekorative lynlåse. Lynlåsene giver bukserne et råt look og gør dem perfekte at matche med en feminin top for et stilet og kontrastfyldt outfit. Aida har desuden en kort lynlås ved buksebenet og fås i sort, army og navy.

Paula blazer

Når det kommer til blazere, har Freequent også et flot udvalg, hvor man blandt andet finder Paula modellen. Denne blazer har et klassisk habitsnit og er samtidig feminin, da den går en smule ind i taljen. Paula er lavet i kraftigt jersey og har derfor en kvalitet, som gør, at den er mere casual end andre blazere og dermed brugbar i hverdagen. Den har desuden bløde skulderpuder samt 2 lommer og fås i både army, sort, gammelrosa og navy.

Claudia strikbluse

Sidst men ikke mindst har Freequent designet nogle virkelig skønne strikbluser i modellen Claudia. Strikblusen har slå-om-effekt, der danner en flot V-udskæring foran. Claudia er desuden lavet i ribstrik, hvilket betyder, at blusen kan give sig virkelig meget. Strikken fremstår virkelig flot og har en god længde, som går til midt på hoften. Af farver kan man vælge Claudia i grå eller sort.

Skriv et svar